Hvalpeinformation


Kennel Jackstars venter hvalpe igen primo/medio 2026, afh. af Nougat's løbetider.


Du er meget velkommen til at kontakte os hvis du ønsker at blive noteret på vores hvalpeliste, eller ønsker yderligere information.


Herunder kan du se en pdf/jpg-fil af hvalpene fra det seneste kuld fra de er 1 uge gamle og til de er 7 uger gamle. På filmsiden ligger små film af kuldet som du også er velkommen til at se.


1. pdf-fil med hvalpene kan du se lige her

2. pdf-fil med hvalpene kan du se lige her

3. pdf-fil med hvalpene kan du se lige her

4. pdf-fil med hvalpene kan du se lige her

5. pdf-fil med hvalpene kan du se lige her

6. jpg-fil med hvalpene kan du se lige her

7. jpg-fil med hvalpene kan du se lige her


Hvis du vil se de små film med hvalpene, kan du komme til det lige her - eller vælge knappen "Filmklip" i menuen


-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Når du køber hvalp hos Kennel Jackstars, følger der en hvalpepakke med som består af:


    • En købsaftale udarbejdet af DanskKennelKlub - (se et eksempel på købsaftalen her og af vejledningen her)
    • Registrering i Dansk Hunderegister
    • En stambog fra Dansk Kennel Klub
    • IDentifikationsmærkning med chip (denne mærkning er international identificerbar)
    • Europæisk dyrepas
    • 3 gennemførte ormekure
    • Sundhedscheck hos dyrlæge med dokumenteret sundhedsattest
    • 8 ugers vaccination
    • Lidt legetøj hvalpen kender
    • Gennembearbejdet mappe med instruktion, information og vejledning til din hvalp
    • Mad til de første 14 dage - mindst...
    • Et lille tæppe der lugter af mor, brødre og søstre
    • OG - naturligvis - hotline til os, hvis du har spørgsmål til din hvalp - bare ring eller skriv :-)



-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


INFORMATION OM BESTILLING OG LEVERING AF HVALPE

Kennel Jackstars opdrætter sunde og sociale hvalpe, der er korrekt præget og socialiseret og som har et godt temperement og et godt eksteriør - og hvor kvalitet er vægtet fremfor kvantitet. Se også vores Avlsstrategi. Find knappen i toppen af sitet.
Pelstyperne bliver normalt ruhåret og broken, med henvisning til de linier vi anvender i vores opdræt, men da det er en Jack Russell Terrier vi har med at gøre, kan det ikke udelukkes at der kan forekomme en hvalp i et kuld der er tættere på glathåret end på broken :-) Det hører dog til sjældenhederne i vores opdræt, idet vi går efter højbroken og ruhåret.
Alle potentielle hvalpekøbere forventes at komme på besøg, og hilse på os og hundeflokken og få en god hundesnak om hvordan vi gør tingene her i kennelen, inden man beslutter sig. I er meget velkomne her.
Hvis man beslutter sig for at bestille en hvalp hos Kennel Jackstars, bliver man skrevet ind på en hvalpeliste. Har man ikke allerede opgivet sit navn og adresse, mail og telefon, bliver man bedt om disse oplysninger af hensyn til den videre kommunikation, samt for anvendelse i den eventuelle senere købsaftale.
Det er ganske uforpligtende at stå på vores hvalpeliste. Når parringen er gennemført bliver man individuelt informeret - og igen når de små er ankommet. Så ved vi også hvad vi har at gøre godt med. Først her skal der så træffes nogen bindende aftaler.

Bemærk venligst, at vi ikke er herre over køn og antal i hvalpekuldet, ej heller hvor hvalpens pletter er placeret. Her råder moder natur suverænt :-)

Bemærk også, at ingen hvalpe fordeles til deres nye hjem før tidligst efter 7. uge, og Kennel Jackstars forbeholder sig altid retten til førstevalget og til fordelingen.

Bemærk ligeledes, at ingen hvalpe forlader Kennel Jackstars før de er blevet 8 uger gamle. Vi forventer også at du har planlagt din første tid med din nye hvalp, så du kan hente din hvalp når den bliver 8 uger, af hensyn til dens videre udvikling og socialisering.

Hvalpe fra Kennel Jackstars leveres udelukkende som familiehunde, da det ikke er muligt at forudsige hvordan en 8 ugers hvalp vil udvikle sig. Hvalpen har naturligvis muligheden for at udvikle sig til en udstillingshund med henvisning til de linier vi bruger i vores avl, men det kan vi ikke give nogen garanti for.

Vores opdræt er en all-round hvalp af god kvalitet, og kan naturligvis bruges til en masse aktiviteter, herunder eventuelt udstilling, men også til agility, lydighed, sporarbejde, nose work og jagt og mange andre aktiviteter. De er særdeles lærenemme og elsker at arbejde.
Jack Russell Terrieren er oprindelig fremavlet som en lille hurtig jagtterrier, og vi fastholder gennem vores opdræt racens oprindelige gener og adfærd, men vi går specifikt efter et opdræt der uden problemer kan fungere ude hos familierne. Vi lægger vægt på, at vores hvalpe er mentalt stabile og godt socialiseret.

Kennel Jackstars leverer gerne hvalpe, der måske senere skal med på drivjagt etc. - men vi leverer ikke hvalpe der skal bruges til gravjagt!

Pris, leverings- og betalingsbetingelser aftales individuelt med den enkelte hvalpekøber. Når hvalpen er født, og du har besluttet dig for at få en hvalp fra Kennel Jackstars, beder vi om et depositum, som er din reservationgaranti på den bestilte hvalp. Depositum tilbagebetales ikke, hvis du senere fortryder aftalen! Depositum skal først betales efter hvalpene er ankommet, og efter individuel aftale. Restbeløbet skal blot betales når du henter din hvalp.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte os, både på mail og telefon.