Sitet er opdateret 10. oktober 2026
Opdateringer/nyheder/info.
Opdateringer/nyheder/info. kan læses 1 år tilbage, samt indeværende år. Herefter slettes seneste år ved årsskiftet.
10. oktober 2026
Nougat's egen side (under "Vores hunde") er opdateret med diplomer etc., incl. den sidste nye Klubchampiontitel (KLBCH).
8. oktober 2026
Knappen "Nyheder/info" har skiftet navn Til "Opdateringer". Indholdet er det samme 🤠
Link til Nougat's fine fløjse for Klubcampionatet tilføjet hendes side.
5. oktober 2026
Nougat's nye titel (KLBCH - Dansk Klub Champion) tilføjet hendes avlsinfo. på hendes egen side og på parringsinformationen på forsiden og på hvalpesiden.
4. oktober 2026
På terrierudstillingen i Hobro den 3. og 4. oktober 2026 blev Nougat om lørdagen BIR og fik endnu et Klubchampioncertifikat! Det er vi da rævestolte af 🐶 Og om søndagen fik hun så yderligere to klubchampioncertifikater og er nu også Klubchampion.
Harley blev lige slået på målstregen og fik res. cert. om lørdagen, og blev ikke placeret om søndagen, så han mangler stadig et certificat for at blive dansk champion.
28. september 2026
Lidt generel opdatering på tværs af sitet i småtingsafdelingen - lidt helikopteroverblik 🚁
9. september 2026
Harley's gennemførte DKK mentalbeskrivelse tilføjet hans billede på hans egen side (Vores hunde/Harley) og på siden "Avlshan".
7. september 2026
Harley har været tilmeldt en DKK mentalbeskrivelse i Hundestedet Vejen den 6. september, og fik diplom på en fin gennemført mentalbeskrivelse. Du kan se diplomet på hans egen side.
Der er også lagt en film op fra dagen. Det er et sammendrag af flere af de sekvenser mentalbeskrivelsen består af med Harley som hovedperson. Vi synes det var en rigig god beskrivelse han fik, og mentalbeskriverne vidste hvad de havde med at gøre.
Du kan se den på hans egen side "Vores hunde/Harley" - eller du kan komme til siden lige her.
12. august 2026
Vi har været til udstilling i Hamburg den 8. og 9. august. Begge hunde blev desværre slået lige på målstregen og blev 2'er begge dage, men vi fik nogen knaldhamrende gode kritikker 🐶 Og så var det, som altid, et superhyggeligt og godt arrangement 👍
6. juli 2026
Jack Russell Terrier Gruppen har holdt 25. års jubilæumsudstilling i den forgangne weekend i Hårlev med en fremragende australsk racespecial dommer 🐶 (Simon Mills). Der var 65 tilmeldte JRT fra både Danmark og fra udlandet. - det var en supergod udstilling. Vi var selvfølgelig med og fik nogen fremragende kritikker på vores to JRT (Nougat og Harley) dog uden at vinde det store - der var stor konkurrance om podiepladserne 😄
25. maj 2026
Træningsgif sat på "Træningssiden" 🤠
18. april 2026
Mindre rettelser og henvisninger på siderne "Avlsstrategi" og "Sundhed".
6. april 2026
Enkelte sprogblomster sået - det er jo forår, tilsat lidt gødning i form af et par kommaer og et punktum... 🌻
9. marts 2026
Tekst tilføjet hvalpesiden samt mindre korrektioner på samme side.
19. februar 2026
Små rettelser hist og pist...
7. februar 2026
Så har Harley fået sin roset og sit diplom for sin 2, plads i konkurrencen om bedste sporterrier 2025 i DTK (schweiss spor). Gå ind og se det på hans egen side eller på hans avlsside.
6. februar 2026
Avlstekst opdateret på Harleys avlssíde.
24. januar 2026
Harley har vundet en flot 2. præmie i konkurrencen om Årets Bedste Sporterrier - se det under Træning/schweiss spor.
20. januar 2026
Træning/schweiss spor opdateret. Lidt nye billeder og film - gå ind og kig 👀
10. januar 2026
Parringsannonce ændret - se forsiden og under "Hvalpe".
4. januar 2026
Så er Julen og Nytåret overstået og sitet er tilbage i sine vante folder...🐶 Gammel info fra 2024 fjernet. Godt Nytår til alle.
30. december 2025
Nytårshilsen med link lagt op på forsiden.
12. december 2025
Julehilsen med link lagt op på forsiden.
3. december 2025
Film med Harley der går schweiss spor lagt op på hans egen side og under "Træning/Schweiss spor" - eller du kan se den lige her.
23. november 2025
Nougat's udstllingsresultater fra Holsted tilføjet.
11. oktober 2025
Vi har været til Nordisk Udstilling i Struer hos DKK Kreds 9. Harley måtte nøjes med Excellent, men med en superfin kritik og Nougat vandt Championklassen og blev 2. bedste tæve på dagen - også med en super kritik. I kan se det på deres egne sider.
7. oktober 2025
Champion vinderbillede af Nougat indsat på hendes egen side.
6. oktober 2025
Vi har igen været på udstilling med Nougat og Harley - denne gang til DTK's udstilling i Hårlev. Harley fik endnu et Cert. så han nu kun mangler ét til det danske championat og Nougat fik det Cert. hun manglede og er nu ny Dansk Champion 🐾 Se mere på deres egne sider og på deres udstillingslister.
22. august 2025
Nougat og Harley's parringsannonce opdateret med Nougat's tyske championtitel (DECH :-)
20. august 2025
Nougat's tyske championtitel (DECH) og certifikat tilføjet hendes egen side. Gå ind og kig 😎
18. august 2025
Vi har været til udstilling i Hamburg i weekenden hos Og. Ostholstein. Lørdag bliver Nougat BOB og Harley bliver BOS og søndag bliver Nougat BOS og Harley for R-CAC - en ganske fin tur til Hamburg 🐶 Se også deres resultater på deres egne udstillingssider. I kan se Nougat's kritik fra lørdag her, og Harley's fra lørdag lige her.
27. juli 2025
Information om næste hvalpekuld lagt op på sitet. Parringsinformation kan ses på forsiden og under siden "Hvalpe".
20. juli 2025
Jeg har i dag været til schweiss spor prøve med Harley hos Korthårsklubben i Torsted. Han bestod et 400m/3t schweiss spor med ros 🐶 Det var en varm affære 🥵 men det gik så fint. Se diplom på hans egen side og siden om schweiss spor.
1. juli 2025
Vi har været til udstilling med Harley og Nougat i Alsfeld i Tyskland - det er på den forkerte side af Kassel... Alt i alt en rigtig fin, og laaang, tur. Lørdag blev Harley BOS og Nougat fik sit sdste cert. og blev tysk champion. Søndag vandt vi ikke noget, men Harley vandt sin klasse, men blev ikke bedste han.
Deres udstillingsider er opdateret.
25. maj 2025
Harley og Nougat's billeder er igen opdateret - gå ind og se de smukke hunde.
10. maj 2025
Harley og Nougat's info billeder er opdateret, både på forsiden og på deres egne sider samt på Harley's avlsside, ligesom flere af deres billeder er opdateret. Vi fik taget mange gode billeder på Baltic Terrier Show, og det er dem jeg har sat op. Tak til Kirsten Watts for godt fotoarbejde :-)
5. maj 2025
Vi har været til Baltic Terrier Show i Kröpelin ved Rostock med Nougat og Harley 2. - 3. og 4 maj 2025. Det blev 3 fine udstillingsdage i godt selskab. I kan se resultaterne på deres udstillingssider. I kan komme til dem fra deres egne sider under "Vores hunde".
11. april 2025
Der er lagt en lille film op af Harley der kommer hjem fra et schweiss spor - sej lille fyr :-) Den ligger på hans egen side, og du kan komme til siden lige her.
9. februar 2025
Resultater for udstillingen i Taulov lagt op under Harley og Nougat's udstillingsresultater.
18. januar 2025
Udvidet info. på tysk sat op på forsiden.
7. januar 2025
Nyhedsknappen tilføjet info., da det er lige dele nyheder og information der anføres her 😎 Herudover er der foretaget mindre tekst- og formuleringskorrektioner hist og her.
1. januar 2025
Jule- og nytårsudsmykning fjernet sammen med nyheder og information fra 2023.

Jack Russell Terrier - et rigtigt godt valg
KENNEL JACKSTARS - ET SERIØST OPDRÆT AF JACK RUSSELL TERRIERE SIDEN 2004